Min oldefar, Jesper Jensen, var veteran fra Treårskrigen, tjenstgørende som menig 148 i 1. kompagni ved 8. bataljon fra 30. marts 1848 og indtil 1850.
Han modtog derfor den i 1876 indstiftede erindringsmedalje, der kun blev givet til personer, som havde været tilknyttet afdelinger, der havde være på feltfod.

Jesper modtog endvidere i 1898 50års jubilæumsgaven på 100 kr. samt i 1907 "Hædersgaven", der var på 100 kr. årligt resten af livet. Han får dog ikke megen gavn af den livsvarige hædersgave, da han dør mindre end et år efter den er bevilget.
I sin ansøgning om hædersgave nævner Jesper selv, at han har deltaget i slag og træfninger ved Fredericia, Dybbøl, Isted og flere steder.

I 8. bataljon deltog også min tipoldefars broder Niels Pedersen Leed.

Bataillonen blev oprettet ved Hærloven af 1842. Den havde garnison i København fra oprettelsen og indtil 1848. Bataillonen var indkvarteret på Wildersgades Kaserne.
Bataillonens første chef fra 1/7 1842 til 31/12 1846 var oberstløjtnant Schleppegrel, der senere blev general og som faldt i spidsen for sin stab, da han i slaget ved Isted den 25/7 1850 til hest gik til angreb for at tilbageerobre to kanoner, som fjenden havde taget.

I Krigen 1848 - 1850 deltog bataillonen første gang i et stort modangreb i kampen ved Dybbøl den 5/6 1848. Her blev bl.a. bataillonens daværende chef, Oberstløjtnant Grum såret. Bataillonen var da iført røde uniformskjoler med hvide krydsbandoler samt lyseblå benklæder og hue.
I 1849 i kampen ved Kolding den 23/4 deltog bataillonen som reserve. Samme år noget senere udkæmpede bataillonen fægtningen ved Gudsø. Størst hæder høstede bataillonen den 6. juli 1849 i slaget ved Fredericia, hvor den deltog i udfaldet og ved et tappert stormløb erobrede Treldeskansen.
Bataljonens chef, Major Lemmich, blev såret i halsen straks ved kampens begyndelse og måtte afgive kommandoen til ældste kaptajn.

I slaget ved Fredericia deltog også min tipoldefar på min fars side, Erik Christensen

Kampen om Treldeskansen

25 juli 1850 deltog bataljonen i en omgående bevægelse i slaget ved Isted. Bataillonen indgik da i brigaden Schepelern (3.Brigade). Den kom ikke til at deltage i større kamphandlinger, men som forreste bataillon i brigaden angreb og fordrev den fjendens feltvagter og posteringer, der holdt bl.a. en bro besat.

Læs her om Istedløven